Coaching & Persontypetests

Aktiv lytning - hører du efter?

Kommunikation handler om at tale og lytte. Men det er ofte svært at lytte aktivt til, hvad modparten siger. Læs mere her og få gode råd til aktiv lytning.
Artikel

Aktiv lytning

Mange konflikter og misforståelser opstår, fordi vi ikke lytter og lader hinanden tale ud. Det sker ofte, fordi vi er for opsatte på at fremføre egne synspunkter, og derfor glemmer at lytte til det, modparten siger.

I aktiv lytning arbejder vi med at lytte til, hvad den anden part siger – og ikke kun at fremføre egne meninger. Det er med til at skabe en gensidig forståelse hos begge parter og dermed et bedre udfald af samtalen.

Hvad er aktiv lytning?

Aktiv lytning er en vigtig færdighed, når det kommer til interpersonel kommunikation. Det betyder, at du lader taleren være i centrum, og gør dig umage for at høre efter, sætte dig selv til side og stille åbne og nysgerrige spørgsmål. Det er den form for lytning, der kræver størst koncentration og fokusering.

Når vi indgår i private samtaler med andre mennesker, lytter vi ofte med et halvt øre, når modparten taler, og venter på, at det skal blive vores tur til at tale. De fleste af os er også ofte forudindtagede, når vi lytter, og “fælder dom”, inden vi har hørt alt, hvad modparten har at sige.

Når vi lytter aktivt fokuserer vi omvendt på at lægge vores forudindtagede holdninger til side, og i stedet koncentrere os om det, den anden siger. Vi lytter altså til det, der bliver sagt, samtidig med at vi opfanger, hvad vedkommende udtrykker med sine bevægelser, kropsholdning og sit ansigtsudtryk. At lytte med empati kræver, at man er nærværende og åben, og er i stand til at sætte sig ind i den andens situation.

Aktivt lytning anvendes på alle niveauer i en virksomhed eller organisation. Lige fra den enkelte medarbejder uden lederansvar til den øverste leder. I takt med at ledelsesansvar vokser, oplever vi, at aktiv lytning bliver en vigtig teknik, metode eller fremgangsmåde, der er kraftfuld og gør dig til en uundværlig sparringspartner/leder, på den gode måde.

Aktiv lytning på arbejdspladsen

Kort fortalt
De fem lytteformer

Der findes generelt fem lytteformer inden for aktiv lytning teorien, som man kan gøre brug af i forbindelse med samtaler.

De fem lytteformer er:

  1. lytter ikke
  2. lader som om
  3. selektiv lytning
  4. opmærksom lytning
  5. aktiv lytning

Læs mere om de 5 lytteformer

aktiv lytning, de 5 samtaleformer

De fem lytteformer
Den udvidet version

1

Lytter ikke

Her lytter tilhøreren slet ikke til det, den anden siger. Enten fordi vedkommende finder emnet irrelevant eller føler sig tvunget til at lytte.

2

Lader som om

Her skjuler tilhøreren sin manglende interesse ved at lades som om, at vedkommende lytter. Det er ofte bedrevidenhed, der er på spil, når tilhøreren vælger denne form for lytning.

3

Selektiv lytning

Her er tilhøreren skiftevis nærværende og ikke-nærværende og lytter kun til dele af det, modparten siger. Tilhøreren stempler ind og ud af samtalen, alt efter hvorvidt vedkommende føler, at emnet har en relevans.

4

Opmærksom lytning

Her gør tilhøreren sig umage for rent faktisk at lytte til, hvad der bliver sagt. Dog følges der ikke altid op med nysgerrige spørgsmål baseret på det input, man har fået. Det kan derfor betyde, at udbyttet er begrænset.

5

Aktiv lytning

Her bestræber tilhøreren sig på at forstå det, afsenderen siger – uden at være fordomsfuld. Hvad vil taleren forklare? Hvad kan jeg bruge talerens budskaber til? Det giver desuden anledning til at stille uddybende og opklarende spørgsmål til taleren, der, med den aktive lytning, vil føle sig anerkendt.

Aktiv lytning kan læres

Du bliver trænet i aktiv lytning på flere Mannaz kurser bl.a. på kurset Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft, Coaching, Lederuddannelser og Proceskonsultation.

 

5 gode råd til aktiv lytning

Sådan bliver du bedre til aktiv lytning: 5 gode råd

Vil du blive bedre til at praktisere aktiv lytning? Vi har samlet fem gode råd til, hvordan du kan lytte aktivt og blive bedre til at fokusere på det, der bliver sagt.

1

Vær til stede og lyt til det, der bliver sagt

For at kunne lytte aktivt, kræver det at du er til stede i samtalen. Prøv at se, om du kan ignorere forstyrrende elementer som din telefon, en flygtig tanke eller andre ting, der kan forstyrre dig i at være til stede. På den måde kan du øge din opmærksomhed og fokusere på den, der taler.

Et godt tip er at lade være med at tænke på, hvad du skal svare, og i stedet forsøge at holde fokus på det, den anden siger. Du kan evt. gentage samtalen i dit hoved, så du fastholder fokus på samtalen.

2

Hold igen med egne fortolkninger

Hvis du vil lykkes med aktiv lytning, kræver det, at du holder igen med egne fortolkninger og associationer. Når du tolker på det, din samtalepartner siger, fjerner det nemlig dit fokus og det gør det sværere at høre efter modpartens budskab. I stedet bør du forholde dig åben og neutral, så både du og taleren føler sig bedre tilpas i samtalen.

Prøv at se ud over dit eget perspektiv og forhold dig neutralt til det emne, I taler om. På den måde kan du bedre forstå det, modparten siger.

3

Vær tålmodig

Tålmodighed er en vigtig del af aktiv lytning. På den måde giver du den, der taler, god tid til at formulere sig og færdiggøre sætningerne uden at blive afbrudt. Sørg for at lade taleren tale ud, uden at afbryde vedkommendes sætninger. Forsøg i stedet at være en sparringspartner i samtalen.

4

Stil nysgerrige og opklarende spørgsmål

Det er en god idé at undgå ja og nej spørgsmål, da de ofte vil give afsluttende svar. Prøv i stedet at stille åbne og opklarende spørgsmål, og benyt dig f.eks. af hvem, hvad, hvor. På den måde opretholder du et godt flow i samtalen og virker samtidig mere interesseret i det, taleren siger.

5

Læg mærke til udstråling og kropssprog

Vores nonverbale signaler, som f.eks. kropssprog og udstråling, er langt vigtigere at være opmærksom på i forbindelse med aktiv lytning – de siger nemlig en del om taleren. Taler vedkommende hurtigt, kan det f.eks. være et udtryk for, at han eller hun er nervøs. Taler de derimod langsomt, er han eller hun givetvis mere eftertænksom.

Derfor er aktiv lytning vigtig på arbejdspladsen

Der er mange fordele ved at bruge aktiv lytning på arbejdspladsen.

Aktiv lytning kan blandt andet være gavnligt i forbindelse med forhandlingssituationer, hvor det er særlig vigtigt at kunne forstå, hvad modparten forsøger at opnå. Det kan netop gøres ved hjælp af aktiv lytning.  

Aktiv lytning kan desuden have en positiv indvirkning på andre arbejdsrelaterede situationer, hvor du interagerer med kolleger og ledere. Det er en vigtig evne at have, hvis du f.eks. har en vejledende rolle i virksomheden, eller har en anden type rolle, hvor du ofte interagerer med andre i virksomheden. Her hjælper aktiv lytning dig med at forstå de udfordringer og problemer, dine kolleger giver udtryk for, og finde de rette løsninger i samarbejde med dem.

Når der opstår konflikter på arbejdspladsen, kan aktiv lytning også være med til at eliminere misforståelser, der typisk opstår på grund af forskellige synspunkter. Ved at lytte aktivt, kan I som team forebygge, at konflikter opstår, og se nye perspektiver af det, I hver især oplever og giver udtryk for. 

Hvis alle medlemmer af teamet forsøger at lytte til hinanden med åbenhed, respekt og nysgerrighed, kan I nemlig øge chancen for at opnå gensidig respekt. 

Vil du blive endnu bedre til at kommunikere klart og tydeligt?
Se vores kursus i kommunikation og dialog 

Kontakt

For eventuelle spørgsmål kan du kontakte Mannaz erfarne konsulenter.

De har arbejdet med mennesker og organisationsudvikling er mange år hos både virksomheder og organisationer.

Client Director

afr@mannaz.com
+45 2256 6461

Senior Consultant

buh@mannaz.com
+45 5139 6130

Client Director

ltj@mannaz.com
+45 5139 6178

Kurser

Udvikle dine evner

Inspiration
Projektledelse & Agile principper Et sekund mere gør en kæmpe forskel

Tænk hvis du kunne give dig selv et sekund længere tænketid, før du talte eller reagerede. Ville du så nogle gange have gjort noget anderledes? Være startet et andet sted? Fokuseret skarpere? Pakket vreden væk?

Offentlig ledelse & Organisationsudvikling Hvordan indgår jeg som medarbejder i faste teams?

I denne artikel belyses nogle af de spørgsmål du som medarbejder kunne sidde ind med, når snakken falder på organiseringen i faste teams.

Coaching & Persontypetests Sådan gør du den professionelle samtale levende - samtidig med at du tackler svære følelser

Samtaler er det stof, som succesfulde virksomheder er lavet af. Bliv inspireret til at skabe værdifulde professionelle samtaler – hvad enten det handler om samtaler mellem kollegaer eller samtaler mellem leder og medarbejder.

The potential is people