8. januar 2024
DE&I eller DEI står for diversitet, ligestilling og inklusion – Diversity, Equity & Inclusion på engelsk. Hver især står de for:
Diversitet: Der skal være plads til forskelligheder i baggrund, perspektiver og kompetencer blandt medarbejderne.
Ligestilling: Der skal sikres lige muligheder, uanset køn, race eller handikap
Inklusion: Der skal skabes en arbejdsplads, hvor alle føler sig værdsatte, respekterede og har en stemme. Med fokus på inklusion sikrer man, at alle talenter og kompetencer kommer i spil. Her er der også fokus på, at trivslen forbedres for alle medarbejdere.
De mange forskellige perspektiver skaber et fundament og miljø, hvor kreativitet og innovation kan flyde frit. En ligestillet og inkluderende kultur motiverer også medarbejderne – og det fører til højere engagement og øget produktivitet. Det er også med forskellige perspektiver, at virksomheder bedre kan tackle udfordringer mere effektivt og finde innovative løsninger.
Virksomheder, der prioriterer DE&I, tiltrækker og fastholder i højere grad top-talenter. Folk søger ikke kun et job for jobbets skyld – de vægter i ligeså høj grad et arbejdsmiljø, som anerkender og respekterer deres forskelligheder. Når medarbejderen føler sig værdsat og inkluderet, stiger engagementet, hvilket fører til en gladere arbejdsstyrke og mindre udskiftning.
Forbrugere, kunder og partnere forventer i stigende grad, at de virksomheder, de støtter, afspejler mangfoldighed og inklusion. Det er ved at imødekomme disse forventninger der tillid og loyalitet blandt virksomheders kundebase.
Lær, hvordan diversitet kan beskytte dig mod skandaler og dårlige beslutninger
Det er op til lederne at være frontløbere, hvad gælder implementeringen af DE&I-initiativer i virksomheden. Derfor er det også vigtigt, at ledere tager rollen som rollemodel alvorligt. Når ledelsen viser en oprigtig interesse for mangfoldighed og inklusion, vil resten af organisationen ofte følge trop.
For at skabe en mangfoldig arbejdsplads, er det afgørende at køre en mere målrettet rekrutteringsproces, og overveje at indføre mål og krav for ansættelse af nye medarbejdere med forskellige baggrunde.
Det kræver mere end blot rekruttering at skabe et inkluderende arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig velkomne og respekterede. Dette kan opnås gennem åbne kommunikationskanaler, mentorordninger og sociale arrangementer.
Virksomheder burde også ofte indsamle data om deres DE&I-initiativer, og hvordan de har klaret sig. På den måde kan man også nemmere identificere de områder, der kræver forbedring – og evaluere fremskridt løbende.
Bliv klogere: Sådan laver du en god målformulering for dit projekt
Vil du gerne have DEI som en del af dit lederskab – og vil du gerne opnå succes indenfor DEI-strategi og implementering, så du kan skabe rammerne for en inkluderende og bæredygtig arbejdsplads? Meld dig til vores diversitets-og inklusionsuddannelse og bliv certificeret facilitator og rådgiver i DEI.