Formålet med at foretage brugerobservationer er:
Brugerobservation skal danne grundlag for videreudvikling af produkter/ydelser. Med denne metode kan der foretages en objektiv vurdering af brugernes/kundernes anvendelse af et eksisterende produkt, om de oprindelige produktegenskaber og -fordele bliver udnyttet, eller om der er fejl og mangler ved produktet/ydelsen.
Brugerobservation kan foretages ved:
Brugerobservationer kan også foretages på delelementer af et produkt i brugssituationen.
Kundens forståelse for brugsvejledning på produkt eller emballage, fx samling af møbler. Det kræver ganske vist adgang til forbrugerens hjem; men kan dog også testes ved at invitere nogle repræsentative kunder fra målgruppen til en praktisk session i et værksted. Her kan brugerobservation kombineres med en fokusgruppediskussion for at få forbedringsforslag med det samme.
Kundens forståelse for information på produkt eller emballage. El-artikler er et område, hvor der anvendes symboler, som ikke altid er nemme at forstå for den almindelige forbruger. Her kan brugerobservation bestå i at få brugerne til at “oversætte” informationen til anvendelse i praksis og derefter sammenholde kundernes opfattelse med producentens intentioner.
Funktionalitet af en emballage kan være afgørende for et produkts markedssucces. Observation af emballagens salgsværdi i detailleddet kan analyseres ved at se, hvordan kunder reagerer i købssituationen.
Observation af falsk anvendelse. Denne metode anvendes fx af LEGO, som i forbindelse med produktudvikling og test af brugsvejledning inviterer børn i den rigtige alder til at lege med deres produkter. Her kan det observeres, om et nyt produkt appellerer til målgruppen og kan desuden fungere som en markedsanalyse.
Brugerobservationen kan afsløre konstruktions-, design- og informationsmæssige fejl eller uhensigtsmæssigheder. Samtidig skal observationen bekræfte, om de produktfordele, der er udvalgt til at bære produktet i markedsføringen, er de væsentligste i brugersituationen. Brugerobservation kan give et billede af forskellige segmenters behov for og anvendelse af produktet.
Observationen skal være så objektiv som muligt. Dette kan sikres ved:
For at få størst muligt udbytte af metoden skal der være åbenhed om produktets eventuelle svagheder, også over for konkurrenter eller substituerende produkter.