14. december 2022
Berit Kristine Bøggild, Cand.merc., Client Director, Mannaz
EU-taksonomi. ESG-nøgletal. Årsrapportering. Bæredygtighedsparametre. Hvis du ikke allerede er klikket videre, er det nok fordi, du er klar over, at der i øjeblikket er stor fokus på EU’s klassifikationssystem for bæredygtige aktiviteter, og at jeres kunder og investorer derfor efterspørger data fra jer.
På overfladen er det den slags komplicerede tiltag og opgaver, man helst ikke vil have lander på ens bord, fordi man har en forestilling om, at det er bøvlet, kedeligt og støvet. Og det er præcis derfor, at mange overser det kæmpe potentiale, som bæredygtighedstallene giver.
Nedenunder de nørdede ord gemmer der sig nemlig guld. Den slags guld, der kan være katalysator for forandring og vækst. Mit budskab i dette indlæg er derfor, at du og din virksomhed bør gribe muligheden for at tænke større, langt større end dokumentation til årsregnskabet, når I alligevel er i gang med at finde bæredygtighedstal frem. Der er et kæmpe potentiale gemt her.
Der har været en del forsinkelse i forhold til at gå fra ambitioner og mål for bæredygtighed til konkret handling. Både regeringer og virksomheder har talt om bæredygtighed længe, men reelt har det virket, som om alle ventede på, at nogle andre tog initiativet. Virksomhederne har ventet på kundernes krav og efterspørgsel. Og kunderne har ventet på, at virksomhederne kunne levere. Nu er det ikke længere muligt at afvente.
Skriften på væggen er nemlig tydelig. Pilen peger kun i én retning. Danmark har forpligtet sig til en 70% CO2-reduktion, og det mål kræver en indsats fra både stat, regioner og kommuner samt fra virksomheder, organisationer og borgere. Dertil kommer den nye EU-taksonomi og investormålestok for bæredygtighed. Lovgivningen kommer til at bane vej for bæredygtighed ikke kun på miljøområdet, men også på det sociale felt og inden for ledelse/governance.
Som vi har set det før, er nogle af Danmarks største virksomheder gået forrest. Grundfos og Novo har fx stillet bæredygtighedskrav til deres forsyningskæder. Det skaber en form for positiv dominoeffekt, hvor alle bliver påvirket. Forandringen ruller og kan ikke undgås, uanset om du er en mindre eller stor virksomhed.
Hos Mannaz lader vi andre specialister udregne bæredygtighedstal. Men vi er eksperter i at bruge tallene til noget. Vi vil gerne hjælpe virksomheder med at forbedre og udvikle deres mennesker, organisation og forretning – med at gribe nye muligheder og lykkes med at nå deres ambitioner og mål. Og med bæredygtighedstallene er der store muligheder, hvis man tager dem ud af årsregnskabet og giver dem liv.
Har din virksomhed mange kundeprojekter, kan bæredygtighedstallene bidrage med en ny dimension. Udover de klassiske krav til tid, indhold og ressourcer, som vi kender det fra projekttrekanten, kan I skabe stor værdi ved også at betragte projektet i et bæredygtighedsperspektiv. Hvis I ”dobbeltklikker” på projekttrekanten, vil der allerede nu og endnu mere fremadrettet være nye krav til, hvad det vil sige at levere til rette tid, det rette indhold og med det rette ressourceforbrug.
Lad os fx sige, at du som projektleder leverer til prisen og til tiden i klassisk forstand, men at løsningen, der leveres, ikke har taget højde for kravene til bæredygtighed – fx nye krav til materialer, understøttelse af biodiversitet, affaldshåndtering og diversitet i dit projektteam – så har du kun leveret en del af den ønskede løsning til kunden. Her ville du som projektleder med et blik for bæredygtighed kunne rådgive og skabe større værdi.
Opfølgende bæredygtighedsmålinger på dit projekt vil derudover kunne bruges til at dokumentere, at du har opnået en gevinstrealisering til både din kunde og jeres virksomhed.
Bæredygtighed er et felt i bevægelse. Både krav og løsningsmuligheder udvikler sig løbende, og I vil sandsynligvis erfare, at der er brug for nye kompetencer inden for bæredygtighed i organisationen. Brug jeres data til at gøre medarbejderne klogere på, hvilke løsninger er mere bæredygtige end andre. Tænk i forskellige måder, at jeres folk kan få et kompetenceløft på. Manglende kompetencer skaber langsom implementering, og det er derfor vigtigt at have dette som et fokuspunkt, hvis I vil opnå momentum på bæredygtighed og nå jeres mål.
