Læs denne anbefaling og kundeudtalelse fra Ulrik Ingerslev Uggerhøj, som er professor og institutleder ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.
Som en opfølgning på MedarbejderUdviklingsSamtaler i 2020 – hvor nogle af de faste videnskabelige medarbejdere ved Institut for Fysik og Astronomi (IFA) på Aarhus Universitet berettede om ensomhed, tidspres, for mange opgaver, og tegn på stress – besluttede IFAs ledelse at afholde et forløb for hele kredsen af faste videnskabelige medarbejdere.
Fokus under forløbet, arrangeret af konsulentfirmaet Mannaz, var kollegial dialog, arbejdsglæde, arbejdsmiljø og organisatoriske resultater. Forløbet bestod af to workshops fra 9 til 15, hhv. 11/9/20 og 5/10/20, hos Mannaz i deres lokaler Olof Palmes Allé 20, Aarhus N og tre ’prøvehandlinger’ mellem de to workshops.
Det var virkelig godt for instituttets medarbejdere – som en gruppe af 40 individuelle forskere med en risiko for at ende i en ’forskningshotel-kultur’ – at tale sammen, under faste og kyndigt sammensatte rammer om f.eks. arbejdsglæde, succesoplevelser og sociale værdier.
Konsulenterne fra Mannaz var især gode til at ramme niveauet for forskere, for hvem det videnskabelige produkt – eksperimenter, udregninger og artikler – normalt er i fokus, fremfor sociale værdier, fællesskab og bred interesse for hinandens hverdag. Praktiske øvelser med f.eks. ”Nysgerrighed gennem nøgleord” vandt direkte indpas og er efterfølgende blevet anvendt i vid udstrækning. Det lykkedes således på formidabel vis Mannaz at ramme den rette tone, som gjorde, at der efterfølgende har været ytret meget positivt om forløbet, som ved annonceringen forventeligt blev modtaget med lidt skepsis.
Vi er taknemmelige for Mannaz’ assistance, der formentlig har bidraget betydeligt til, at vi i 2022 har fået en endnu bedre psykisk APV end den – allerede gode – APV vi havde i 2019, se evt. APV’en her.
Hvis du ønsker at vide mere om casen eller finde ud af, hvordan vi kan hjælpe med at forbedre medarbejdertrivslen i din virksomhed, så er du velkommen til at kontakte: